Kære læser.

Det føles, som om Donald Trump har sat sig bag rattet i en lastbil og er braget ind i aktiemarkedet med 300 kilometer i timen. Derfor forstår jeg godt, hvis panikken breder sig, og du har lyst til at sælge dine aktier.

Men inden vi allesammen sælger hele molevitten og sætter os hen i et hjørne for at surmule over vores tab, synes jeg lige, vi skal have nogle fakta på bordet.

Når du læser dem, så husk på, at jeg ikke er investeringsrådgiver, og hvis du har lyst til at sælge alle dine aktier, skal det stå dig frit for.

Lov mig bare, at du i det mindste gør det på et oplyst grundlag.

Jeg får nemlig nervøse trækninger, hver gang jeg læser et opslag på sociale medier fra nogen, der spørger ud i mængden, om de akut bør sælge alle deres aktier.

»Får stress! Bør jeg tage dem ud?« skrev en person eksempelvis i en Facebook-gruppe, jeg er medlem af, og viste sit urealiserede tab på aktier.

Jeg fik lyst til at svare en hel masse, men endte med at tie, fordi jeg havde for meget på hjerte.

Så her er, hvad jeg vil sige, næste gang jeg ser panikken brede sig.

#1 – Tab gør dobbelt så ondt

Jeg har selv set bundter af tusindkronesedler forsvinde fra min egen aktiebeholdning de seneste uger, og ja, det føles ærgerligt.

Men følelsen er fuldstændig forståelig. Flere studier i krydsfeltet mellem økonomi og psykologi har vist, at det gør dobbelt så ondt at tabe penge, som det føles godt at vinde dem.

Det faktum er meget sundt at have i baghovedet, inden man panikker mod udgangen på aktiemarkedet.

Og husk på, at du ikke har tabt penge, bare fordi din konto viser rødt. Det er først, når du sælger, at tabet bliver »virkeligt«.

#2 – Du står tilbage på perronen

Nu til det element, der vejer allertungest for mig og har gjort, at jeg ikke selv har solgt en eneste af mine aktier.

Vi skal spole tiden tilbage til onsdag i sidste uge for at finde det seneste skoleeksempel på, hvorfor paniksalg i mine øjne kan være dumt. Den dag havde Donald Trump kørt alt skyts i stilling til en hæsblæsende handelskrig.

Lad os lege med tanken om, at du klokken 16.30 onsdag kom hjem fra arbejde og straks solgte alle dine amerikanske aktier, fordi du syntes, det så lige lovligt dystert ud.

Tre timer senere skrev Donald Trump på sit eget sociale medie Truth Social, at han neddroslede sin handelskrig over for alle andre end Kina.

Det var som at give hvidt sukker til et lille barn, og aktiemarkedet spurtede i vejret.

Klokken 22.00, da markedet lukkede, ville du have misset over ti procent fremgang i S&P 500-indekset, fordi du paniksolgte et par timer tidligere.

Uheldigt? Ja, men det er ikke et enestående tilfælde.

Har man stået uden for det amerikanske aktiemarked i de ti bedste dage siden starten af 2020, har man fået et afkast, der er 47,5 procent lavere, end hvis man forblev investeret hele tiden.

Rigtig meget af aktiemarkedets gevinster bliver nemlig skabt på få dage, og det farlige ved at omsætte alle sine aktier til kontanter er, at man risikerer at stå tilbage på perronen, mens toget buldrer derudad, og det bliver dyrt at stige på igen.

Man kan selvfølgelig lave regnestykket modsat og se, hvor meget bedre man ville have klaret det, hvis man havde undgået de ti værste dage.

Men der er ingen, der kan time aktiemarkedet til perfektion, og fordi aktier historisk er steget meget mere, end de er faldet, holder jeg fast i det eviggyldige råd:

Time in the market beats timing the market.

Eller på mere letforståeligt dansk: Det er bedre at være investeret hele tiden end at prøve at købe og sælge på de rigtige tidspunkter.

#3 – Du er sikkert stadig i plus

Hvis du stadig overvejer at kaste dine aktier ud af vinduet, vil jeg gerne invitere dig en tur op i helikopteren, så du husker det større billede. Den tur tager jeg tit selv.

Selvom aktiemarkederne har fået nogle slag under Donald Trumps taktstok, så er de ikke bombet flere årtier tilbage. Langtfra.

De amerikanske aktier i S&P 500-indekset er i skrivende stund på samme niveau, som de var for godt et år siden ifølge data fra Bloomberg.

Donald Trump kan således ødelægge meget, men man har – som tingene er lige nu – hverken tabt eller vundet noget ved at investere i indekset, hvis man investerede for eksempel 30. april 2024.

Og investerede man før, vil langt de fleste stadig have vundet på deres aktier.

Her har jeg endda taget hensyn til, at indekset er faldet ekstra kraftigt for danske investorer på det seneste, fordi dollaren er svækket over for kronen.

#4 – Din bank klapper i hænderne

Et allersidste element, jeg husker mig selv på, er, at det koster penge, når man køber og sælger aktier.

Derfor er jeg overbevist om, at bankerne sidder og klapper i hænderne over vores alle sammens panikhandler.

Eksempelvis har den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs aldrig fået flere penge ind i biksen end nu, og de gyldne dage skyldes Donald Trumps handelskrig og øgede aktiehandler.

Bankerne indkasserer både kurtage, spread og endda vekselgebyrer ved udenlandske aktier, hver gang du trykker på handelsknapperne.

Selvfølgelig er det helt forståeligt, hvis du sælger aktier, fordi du skal bruge pengene eller har gjort dig større tanker om dit salg – måske ser du en recession lure i horisonten.

Det er bare en helt anden sag at sælge i panik.

Ugens tip …

Denne uges tip er banal, men simpel: Lav en strategi, inden du hopper ind på aktiemarkedet, og mind dig selv om den, når du får lyst til at sælge alt.

Man træffer nemlig ofte nogle halvdumme beslutninger, når man føler sig presset. Det er ligesom at tage i supermarkedet, mens man er hamrende sulten, og pludselig kommer man hjem med en mazarinkage og to citronmåner.

Det er ikke altid super heldigt.

Nyhedsbrevet går på ferie, men vender tilbage 28. april. God påske!

Et bredt flertal af danskerne er enige i, at der skal bruges store milliardbeløb på at styrke forsvaret.

Men hvis politikerne ikke passer på – og finder pengene på en »socialt retfærdig« måde – vælter opbakningen.

Sådan lyder den markante og opsigtsvækkende advarsel fra en af Danmarks mest magtfulde mænd – med over én million lønmodtagere bag sig.

»Hvis hele regningen bliver sendt videre til lønmodtagerne, kan politikerne glemme alt om vores støtte,« siger Morten Skov Christiansen i et interview med Berlingske.

Formanden for FH satte ild i debatten om dansk økonomi, da han i Børsen åbnede for, at en »krigsskat« kan blive nødvendig for at finansiere fremtidens forsvar.

At holdninger brydes på vejen mod et politisk kompromis, er kun naturligt, mener Morten Skov Christiansen.

Men det er »ekstremt skadeligt«, at Liberal Alliance efterfølgende har foreslået at lette skatterne for knap 50 milliarder, nedlægge over 20.000 stillinger i den offentlige sektor og halvere dagpengeperioden.

Det viser, at partiet langtfra er klar til at sidde med »ved voksenbordet«, når der skal tages afgørende beslutninger om Danmarks fremtid.

»Man bliver ikke voksen af at tage et pænt jakkesæt på,« siger Morten Skov Christiansen.

Pas på, Mette Frederiksen

Han voksede op i en fagforeningsfamilie på Amager, ikke langt – målt i afstand – fra hjørnekontoret på tredje sal med panoramaudsigt over Københavns Havn.

Dengang, i 1980erne, var arbejderbevægelsen en fredsbevægelse. Man troede på logikken, at færre våben mindskede risikoen for krig.

Det var derfor utænkeligt for Morten Skov Christiansen, at en samlet fagbevægelse nogensinde ville støtte politiske planer om at øge udgifterne til forsvaret markant.

Alligevel er det virkeligheden anno april 2025.

De danske lønmodtagere forstår nemlig alvoren af og behovet for at beskytte Danmark, påpeger FH-formanden.

»Det er jeg glad for og meget stolt over. For oprustningen er indiskutabelt nødvendig,« siger Morten Skov Christiansen.

Støtten er dog langtfra betingelsesløs.

58 procent af danskerne svarede således for nylig i en Verian-måling foretaget for Berlingske, at oprustningen af Forsvaret ikke må gå ud over velfærden.

Det bør regeringen tage dybt alvorligt, mener Morten Skov Christiansen.

»Jeg har noteret mig, at statsministeren ligger nogenlunde på linje med os. Men holdningen hos de andre regeringspartier bekymrer mig.«

Gammel politik i ny fortælling

Selvom fagbevægelsens gamle venner i Socialdemokratiet sidder for bordenden i regeringen, er Morten Skov Christiansen altså ikke overbevist om, at oprustningen bliver »retfærdigt« finansieret.

Det skyldes især, at Venstre og Moderaterne er uenige med Mette Frederiksen, når det kommer til at bremse den stigende pensionsalder.

Udmeldingen fra Lars Løkke Rasmussen (M) om behovet for at sænke selskabsskatten viser samtidig, at der er stærke interesser på spil.

Ifølge Morten Skov Christiansen kommer det tydeligst til udtryk, når tænketanken CEPOS og de store erhvervsorganisationer blander sig i debatten.

»De vil sende hele regningen videre til lønmodtagerne og samtidig give skattelettelser til egne venner. Det er helt på månen,« siger han.

Er der ikke et reelt behov for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne?

»Danmarks konkurrenceevne er i top, og det skal vi værne om. Men vores selskabsskat er ikke høj sammenlignet med andre lande. Og vores konkurrenceevne er også afhængig af at have et velfungerende velfærdssamfund, for hvis vi ikke kan få vores børn passet og vores ældre plejet, så kan vi ikke gå på arbejde.«

Morten Skov Christiansen anklager derfor de ovennævnte stemmer i debatten for at udnytte situationen til at pakke gamle forslag ind i en krisefortælling.

»Hvis du åbnede en udgave af Berlingske for fem år siden, ville du se CEPOS, Dansk Industri og Liberal Alliance sige præcis det samme, som de gør i dag. Det er ikke ny politik,« siger han.

Hvorfor er det et problem?

»Fordi det vigtigste lige nu er, at vi sikrer folkelig opbakning til oprustningen. Sænker man skatterne for de rigeste og beder lønmodtagerne betale, skaber man kun splittelse.«

Kunne jeg ikke åbne den samme udgave af Berlingske og se FH advare mod skattelettelser og en stigende pensionsalder?

»Det er jo nyt, at en samlet fagbevægelse støtter så store investeringer i Forsvaret. For det er penge, der ikke kan bruges andre steder.«

Hellere gæld end krigsskat

I virkeligheden er det essensen af det hele:

Pengene. Og hvor de skal komme fra.

Men Morten Skov Christiansen vil slet ikke forholde sig til, hvor man kan finde nye kilder til finansiering.

Dermed bakker han også på sin tidligere udtalelse om, at det kan være nødvendigt at indføre en krigsskat.

Det skyldes dels, at ingen endnu kender regningens præcise størrelse – og dels, at det finanspolitiske råderum bliver opjusteret måned for måned.

»Dansk økonomi har forandret sig ufatteligt i en positiv retning. Derfor tror jeg ikke, at det bliver nødvendigt at hæve skatterne,« siger FH-formanden.

Han mener heller ikke længere, at regeringens skattelettelser nødvendigvis skal rulles tilbage, som det også lød i Børsen for bare to måneder siden.

I stedet vurderer Morten Skov Christiansen, at pengene til Forsvaret – og velfærden – allerede findes i råderummet.

»Vi har hele tiden flere penge, end vi troede i sidste måned,« siger han.

Hvis det ikke er nok, mener fagbossen, at Danmark bør optage gæld. Det er en varm politisk kartoffel, men kan sagtens gøres på en ansvarlig måde, påpeger Morten Skov Christiansen.

Er det virkelig en god idé at bruge alle pengene i kassen og optage gæld, når den globale økonomi er så skrøbelig som nu?

»Så længe vi har et velfungerende velfærdssamfund og et konkurrencedygtigt erhvervsliv, er vi rigtig godt rustede.«

FH fortsætter i Socialdemokratiets fodspor

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, undrer sig over, at FH er så kritiske over for partiets forslag om at sænke skatten.

»Det vil jo også komme deres medlemmer til gode. Men fagbevægelsen vil åbenbart hellere det modsatte – at de skal have færre penge til sig selv,« siger han.

Derudover kritiserer han i hårde vendinger det personlige angreb på Alex Vanopslagh, som ifølge Ole Birk Olesen lægger sig i slipstrømmen på retorikken fra Socialdemokratiet.

»Jeg ved virkelig ikke, hvad nogen skal bruge de kommentarer til. Det er useriøst i en vigtig debat at bruge forældede klicheer om jakkesæt, som han sikkert lærte i sin ungdom i DSU,« siger han.

Også hos CEPOS er man meget uforstående over for Morten Skov Christiansens udtalelser, der ifølge tænketankens cheføkonom og underdirektør Mia Amalie Holstein viser en »manglende økonomisk forståelse«.

»En lavere selskabsskat vil øge virksomhedernes investeringer, som vil gøre medarbejderne mere produktive og til sidst betyde højere lønninger – også i det offentlige,« siger hun.

Mia Amalie Holstein påpeger videre, at det netop er nu – i en situation med stor geopolitisk og økonomisk uro – at man bør styrke dansk økonomi til fremtiden.

»Det gør man ved at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.«

En lignende pointe fremhæves af Dansk Industris politiske direktør, Morten Høyer, der fremhæver, at Tyskland og USA sænker selskabsskatten.

»Derfor er det nu, vi skal tage hånd om vores fremtid. Når vi gerne vil have råd til den velfærd, vi alle nyder godt af, er vi nødt at være konkurrencedygtige og forsvare vores position som et attraktivt land at investere og drive virksomhed i,« siger han.

Direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv mener, at Morten Skov Christiansen opstiller en falsk præmis.

»Dansk økonomi har det godt, men vi kan ikke være sikre på, at det varer ved. Lige nu er der kun fokus på, hvordan vi bruger pengene. Vi er også nødt til at fokusere på at finde pengene,« siger den administrerende direktør.

Han og Dansk Erhverv mener nemlig, at en lavere selskabsskat på længere sigt vil give flere penge i statskassen.

»Det er ikke på månen. Det er tværtimod sund fornuft,« siger Brian Mikkelsen.

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære Allan Ohms

Du omtalte i brevkassen den 1. marts spørgsmålet: »Hvor går grænsen for pengegaver og familielån?«

Jeg tror, at der er flere, der ikke er sikre på, hvad svaret er, og derfor min kommentar her:

En søn eller datter modtager fra én af sine forældre det afgiftsfri beløb på 76.900 kroner. Herefter får gavegiveren et beløb af samme størrelse fra gavemodtageren, og der oprettes et anfordringslån, som ikke forrentes.

Hvis lånet stadig eksisterer ved arv, skal beløbet da betragtes som et lån – dvs. indgå i boopgørelsen – eller en gave?

Hvis gavegiveren har et økonomisk råderum, der ikke nødvendiggør optagelsen af lånet, vil Skattestyrelsen efter en helhedsvurdering konkludere, at transaktionen udelukkende har til formål at minimere den afgiftsmæssige betaling af enten gaveafgift eller arveafgift, og derfor vil dispositionen blive underkendt.

Konklusionen vil blive, at beløbet bliver betragtet som et passiv i boet, men at beløbet til gengæld belægges med en gaveafgift på 15 procent.

Er du enig?

De bedste hilsner
A.S.

Kære A.S.

Ja, det er jeg enig i. Når jeg ikke svarer så skarpt, som du forventer, skyldes det, at det ikke altid er muligt at afgøre sikkert, hvad der gælder på området. Lad mig give nogle eksempler, som viser, at det ikke er helt enkelt.

Østre Landsret (UfR 2023.5064) har taget stilling til problematikken:

Afdøde havde udstedt 17 gældsbreve til to børn og et barnebarn med et samlet lånebeløb på 2.814.700 kroner. Det beløb var fratrukket boopgørelsen. Afdøde havde fra 2015 til 2022 udbetalt gaver/arveforskud til sine børn og i dele af perioden også til et barnebarn. I tilknytning til udbetalingen var der fra modtageren af pengene ydet lån til afdøde, der i al væsentlighed modsvarede værdien af den gave, som vedkommende havde fået af afdøde.

Ifølge de gældsbreve, der var udfærdiget, forrentedes lånene ikke og forfaldt på anfordring, og der var ikke betalt afdrag på gælden. Skifteretten lagde til grund, at alle handlinger og transaktioner var sket i tæt tidsmæssig sammenhæng.

Skifteretten fandt ikke, at afdøde havde påtaget sig en reel gæld til de to arvinger og barnebarnet, og forhøjede bobeholdningen med 2.814.700 kroner. Østre Landsret var enig i, at gældsforpligtelserne under de anførte omstændigheder ikke stammede fra virkeligt ydede lån, og at de derfor ikke kunne fratrækkes i boet.

Lad mig folde det ud med et par ord mere 

Det fremgår af boafgiftslovens § 13 stk. 3, at gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i gaveafgiftskredsen nævnte personer eller over for sin ægtefælle, ikke kan fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.

I samme gade var en anden sag i Østre Landsret (TFA 2024.260):

Afdøde, der døde i 2021, havde udstedt gavebreve med pant i fast ejendom til sine to døtre med det årlige afgiftsfri beløb fra 2001 til og med 2019 og til et barnebarn fra 2005 til og med 2019 med henholdsvis i alt 1.083.500 kroner, 1.083.500 kroner og 887.100 kroner. Det fremgik af gavebrevene, at gavebeløbene blev givet med håndpant i afdødes ejendom.

Fordringerne var ikke tinglyst, og der var ikke sket forrentning af beløbene. Der var på intet tidspunkt sket udbetaling i henhold til gavebrevene. Afdøde havde i 2003 skrevet et brev indeholdende »… uddybende og klargørende bilag til gavebreve udfærdiget af mig …«. Det fremgik heraf blandt andet, at gavebrevene kunne tvangsfuldbyrdes, og at vilkårene skulle gælde for alle givne og fremtidige gavebreve.

Bobestyrer medtog ikke gavebrevene som passiv i boopgørelsen, hvilket en arving indbragte for skifteretten. Først skifteretten og siden landsretten fandt, at der ikke var tale om gældsforpligtelser, der kunne medtages som passiv i boopgørelsen, jf. herved boafgiftslovens § 13, stk. 3.

Nogle gange går det så den anden vej

Vestre Landsret har i en afgørelse (UfR 2023.5566) bestemt, at der i den afgiftspligtige bobeholdning i et dødsbo kunne fratrækkes en million kroner svarende til en del af en gave, der ikke var overført til modtageren, men som måtte anses for virkeligt ydet.

Ved gavebrev af 26. november 2015 ydede afdøde en gave til sin søn. Det fremgik af gavebrevet, at gaven udgjorde et kontant beløb på tre millioner kroner, og at afdøde skulle betale gaveafgiften af beløbet med i alt 450.000 kroner. Det fremgik af kontoudtog, at afdøde 9. december 2015 havde betalt 450.000 kroner med posteringsteksten »Gaveafgift«, og at hun 30. december 2015 havde overført to millioner til modtageren ved to overførsler. Gavegiver døde i 2020. Der blev i boopgørelsen medtaget en post på en million kroner under passiverne, og det var anført, at beløbet vedrørte »Gæld til H, rest ifølge gavebrev«.

Skattestyrelsen godkendte værdiansættelsen i boopgørelsen. Skifteretten forhøjede boafgiften med henvisning til, at der ikke var mulighed for at fradrage gavebeløbet på en million kroner, idet afdøde havde beholdt den fulde rådighed over restgavebeløbet på beløbet, og skifteretten fandt ikke, at gældsforpligtelsen blev modsvaret af et virkeligt ydet lån og/eller vederlag for andre præstationer.

Efter sagens oplysninger – herunder navnlig, at der kort tid efter gavebrevets underskrift var betalt gaveafgift af beløbet på tre millioner kroner, ligesom to millioner kroner af gaven var blevet givet – fandt landsretten, at gaven måtte anses for virkeligt ydet.

Som følge heraf kunne der i den afgiftspligtige bobeholdning fratrækkes en million kroner svarende til den del af gaven, der ikke var ydet. Landsretten ophævede herefter skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten med henblik på fornyet beregning af boafgiften.

Derfor er mit råd, at man skal tage en konkret snak med familiens advokat, før der disponeres.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

DreistStorgaard Advokater

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer dropper udviklingen af sin vægttabsmedicin Danuglipron.

Det skyldes en leverskade hos en patient i et fase 3-studie, skriver Pfizer i en børsmeddelelse ifølge MarketWire.

Pfizer skriver, at skaden kan skyldes lægemidlet.

Ifølge Pfizer selv blev problematikken løst, efter at den pågældende patient ikke længere tog medicinen.

- Efter en gennemgang af alle oplysninger, herunder alle kliniske data, der er genereret til dato for Danuglipron og de seneste input fra myndighederne, har Pfizer besluttet at indstille udviklingen af molekylet.

Den samlede frekvens af forhøjede levertal i studiet er dog på niveau med godkendte midler i samme klasse af lægemidler.

Over 1400 personer deltog i studiet. Det fremgår af meddelelsen.

I kølvandet på nyheden steg danske Novo Nordisks aktie med omkring 1,5 procent, skriver MarketWire.

Ved børsluk var Novo Nordisks aktie steget med 3,7 procent til 435,85 kroner. Størstedelen af dagens stigning kom dog før nyheden om Pfizers vægttabsmiddel.

Pfizer skriver i meddelelsen, at hjerte-kar-sygdomme og stofskifte-sygdomme fortsat er vigtige områder.

Derfor planlægger man stadig at forsøge at udvikle lægemidler, som kan fylde kritiske huller i behandling af patienter.

Pfizer vil på et senere tidspunkt præsentere sine data fra udviklingen af Danuglipron.

Generelt er der stor konkurrence på markedet for vægttabsmedicin.

Ud over danske Novo Nordisk har amerikanske Eli Lily også haft stor succes med vægttabsmidler.

/ritzau/

Kære Berlingske-læser.

Her kommer din overflyvning af dagens erhvervshistorier på endnu en mandag, som præges i bredden og i dybden af den verserende toldkrig. I dag bestræber vi os dog på at komme rundt i flere hjørner af erhvervslivets frodige jungle.

God læselyst!

#1 – Vestas-topchef adresserer den grusomme aktiekurs

Møder man folk i det offentlige rum, der bærer et særligt forpint udtryk i ansigtet, er der en ikke helt fortænkt mulighed for, at det er, fordi de har smidt en del af formuen i Vestas-aktier.

Det seneste år er vindmøllegigantens kurs halveret til trods for milliardoverskud de seneste par år.

I et stort interview i Børsen sætter topchef Henrik Andersen ord på en tumultarisk periode for Vestas på et marked, hvis fremtid står på usikker grund.

»Hverken vi eller aktionærerne – og her taler jeg også selv som aktionær – kan være tilfredse med en aktiekurs, der ligger her. Men det er nok sådan, verden er i øjeblikket,« siger han i interviewet, hvor han også giver sin analyse af et amerikansk marked, som han endnu ikke tror, man bør skrive Vestas ud af.

#2 – Kryptoregulering på retur

Trump-administrationens påvirkning på samfundsøkonomiens tandhjul er tidens store samtaleemne. De internationale avisforsider er simpelthen fyldt op med handelskrig.

Og i kryptovalutabranchen har man det sikkert udmærket med at ligge lidt i skyggen.

Men i en lang artikel i The Guardian i dag udrulles det, hvordan reguleringen af kryptovaluta i vid udstrækning er blevet rullet tilbage, siden Donald Trump blev genindsat i januar. Justitsministeriet har eksempelvis opløst en efterforskningsenhed, hvis formål var at efterforske kryptosvindel.

Ikke overraskende kobles udviklingen sammen med Trump-familiens egne interesser i industrien: Blandt andet har World Liberty Financial, et kryptofirma med betydelige Trump-investeringer, for nylig lanceret en ny såkaldt stable coin – en kryptovaluta, der er bundet til en mere stabil aktivklasse som for eksempel dollaren.

Men her ville særlig spydige skribenter selvfølgelig indsætte en vittighed om dollarens status som »stabil«.

#3 – Gigant dropper vægttabspille – Novo-aktien stiger

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer har droppet at udvikle sin vægttabspille danuglipron.

Det skyldes leverskade hos én ud af over 1.400 patienter, der fik midlet i et studie, skriver Pfizer i en børsmeddelelse.

»Efter en samlet gennemgang af al tilgængelig information, herunder alle kliniske data genereret til dato samt nylige input fra tilsynsmyndigheder, har Pfizer besluttet at stoppe udviklingen af molekylet,« skriver Pfizer.

Aktien hos Novo Nordisk steg 1,5 procent kort efter nyheden og er mandag eftermiddag samlet steget med knap fire procent. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Topøkonomer: Gevinsterne ved kunstig intelligens er stærkt overdrevne. Kun få job vil forsvinde

Det vil være langt færre job, end vi hidtil har regnet med, som vil blive berørt af indførelsen af kunstig intelligens. Det mener flere topøkonomer. Brugen af ai vil slet ikke forandre verden, fremhæver de.

Læs artiklen her.

B: Totalt Trump-kaos – panikken breder sig hos USAs forbrugere

Der er dømt toldcirkus fra Donald Trump, hvor meldinger og kontrameldinger flyver rundt i luften. Aktiemarkedet forsøger at finde sit fodfæste. Men ude i den amerikanske virkelighed – på det »main street«, som Trump vil redde, breder rådvildheden sig.

Læs hele artiklen her.

C: Overblik: Her står Trumps toldkrig efter endnu en kaotisk weekend

Der blev offentliggjort en markant udvikling i toldkrigen i weekenden. Der er noget, som allerede er blevet trukket i land, og noget, hvis konkrete konsekvenser stadig lader vente på sig. Berlingske giver dig her et overblik over, hvad der er op og ned.

Læs artiklen her.

Der foregår en hidsig kamp mellem flere af de store medicinalgiganter.

Kampen handler om udviklingen af fedmemedicin.

Nu er den amerikanske virksomhed Pfizer blevet ramt af et nederlag i jagten på guld i pilleform.

Pfizer fortæller mandag, at de har indstillet udviklingen af deres eksperimentelle vægttabspille, efter at en patient oplevede leverproblemer, som pillen, der skal tages dagligt, kan have været skyld i.

Det skriver CNBC.

»Selvom vi er skuffede over at indstille udviklingen af danuglipron, er vi fortsat engagerede i at evaluere og fremme lovende programmer i et forsøg på at bringe innovative nye lægemidler til patienterne,« sagde dr. Chris Boshoff, Pfizers videnskabelige direktør, i pressemeddelelsen. 

Han tilføjede, at virksomheden stadig er i gang med at udvikle andre lægemidler til vægttab.

Forsøgspersonen skulle ifølge virksomheden ikke havde oplevet nogen leverrelaterede symptomer eller bivirkninger. I stedet er mistanken, at patientens leverenzymer var forhøjede, hvilket kan indikere skader på organet.

Pfizer skriver, at personens leverenzymer »kom sig hurtigt«, efter at forsøget blev stoppet.

Novo stiger

Markedet for fedmemedicin er glohedt, og ifølge CNBC mener nogle analytikere på Wall Street, at området kan være mere end 150 milliarder dollar værd i starten af næste årti.

Men Pfizer halter efter konkurrenter som amerikanske Ely Lilly og danske Novo Nordisk, hvor sidstnævnte allerede har haft stor succes med vægttabsmedicinen Wegovy.

I 2023 blev Pfizer ramt af endnu et tilbageslag, da firmaet stoppede udviklingen af en eksperimentel pille, der skulle tages to gange dagligt, fordi patienter oplevede for store bivirkninger.

Mens mandagens seneste tilbageskridt er skidt nyt for Pfizer, får det deres danske konkurrent til at stige på fondsbørsen.

Tidligere mandag lå Novo Nordisk til en stigning på 3,5 procent. Efter pressemeddelelsen blev offentliggjort fra Pfizer, er den danske medicinalgigant steget til et plus på fem procent i skrivende stund.

På trods af det skuffende resultat er Pfizer stadig positiv.

Foreløbige studier fra virksomheden viser, at der er fundet en rigtig form og dosis af pillen, som har potentialet til at levere »konkurrencedygtig effektivitet og tolerabilitet« i de endelige forsøg, skriver CNBC.

Det danske C25-indeks er mandag steget 2,5 procent, og dermed fortsætter de store aktiebevægelser efter skiftende toldmeldinger fra USA.

Det er tredje dag i træk i plus, men set siden årsskiftet er det ikke nok til at indhente det tabte.

De seneste to uger har skiftende toldmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sat skub i de globale aktiemarkeder.

De har bølget frem og tilbage i takt med forskellige meldinger fra et af verdens mest indflydelsesrige markeder.

De store udsving har også ramt det hjemlige aktiemarked.

Øverst i indekset ligger selskaber som GN Store Nord, Zealand Pharma, Vestas og Sydbank - alle med stigninger på over fire procent. Nederst ligger ISS og Tryg.

GN Store Nord blev den helt store vinder på det danske aktiemarked mandag.

I weekenden kom der fra USA meldinger om en undtagelse for elektronikprodukter som smartphones, computere og mikrochips i den ellers omfattende told på varer fra Kina.

Det blev modtaget positivt, selv om der blot skulle være tale om en pause, inden produkterne bliver omfattet af en told.

GN blev mandagens topaktie og nød godt af meldingen på grund af sin kinesiske produktion af gamingudstyr og headsets. Aktien steg seks procent som den eneste mandag, men den er også blandt de aktier, der har mistet mest i 2025.

De skiftende meldinger fra Trump har - sammen med en eskalerende toldkrig med Kina - fået frygten for en økonomisk afmatning til at stige. Det fik i første omgang drevet kurserne langt ned.

En økonomisk afmatning eller recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

Onsdag i sidste uge lød det så fra præsidenten, at han satte sine toldplaner delvist i bero i 90 dage.

Det skabte en sådan lettelse på markederne, at den amerikanske fondsbørs i Wall Street i New York endte med de højeste stigninger siden 2008.

Dagen efter fulgte det danske C25-indeks trop med sin største stigning nogensinde. Det vil sige siden 2017, hvor indekset blev sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

På trods af de seneste dages stigninger ligger mange danske eliteaktier fortsat til at have tabt en del af værdien siden årsskiftet.

C25-indekset er siden årsskiftet nede med over 14 procent.

/ritzau/

Der er ikke mange statschefer, der har klæbet sig så tæt til Donald Trump som Argentinas præsident, Javier Milei.

Milei har ikke kun været en fast gæst i USA, men Argentina har også i internationale fora lagt sig i Trumps slipstrøm. Argentina stemte således sammen med USA, Rusland, Nordkorea og Iran i FN om en vigtig resolution vedrørende Ukraine i februar.

Og Milei overrakte en symbolsk motorsav til Elon Musk, der har ansvaret for en massakre på det amerikanske statsapparat, til et konservativt årsmøde i Washington.

Han talte dunder mod »woke«, diversitet og indvandring ved det internationale årsmøde i Davos i januar. Han har lovet en frihandelsaftale med USA – også selvom det vil kræve, at Argentina trækker sig ud af den sydamerikanske frihandelsorganisation Mercosur. Øverst på dagsordenen i Mercosur er ellers en færdigforhandlet frihandelsaftale med EU, som er klar til ratificering denne sommer.

Der er ingen tvivl om, at Milei har en række fællestræk med præsident Trump.

Men Milei er heller ikke mere naiv, end han ved, at det er endog meget tvivlsomt, om Trump nogensinde vil indgå en aftale med Argentina. For hvad kan han tilbyde? Stål, kvæg og afgrøder. Præcis det samme, som Trump mener skal produceres hjemme i USA. Så er der langt mere perspektiv i øget samhandel med EU.

Nye internationale milliarder

Men Milei kan allerede høste de første frugter af den tætte forbindelse til Det Hvide Hus. I fredags faldt en ny aftale om endnu en runde finansiel støtte på plads med Den Internationale Valutafond (IMF), der ligger et par hundrede meter nede af gaden fra Trumps embedsbolig.

Af de nye 20 milliarder dollar – eller 131 milliarder kroner – i hjælp bliver de 12 milliarder udbetalt med det samme. Det er helt usædvanligt, og det er her, man har lånt støtte fra de amerikanske myndigheder. Normalt kommer pengene mere drypvist i forbindelse med indfrielse af opstillede milepæle.

Den hurtige udbetaling har åbnet for et af Mileis vigtigste valgløfter, og i weekenden kom så meddelelsen om, at man river plastret af. Pesoen gøres næsten helt fri for de mange parallelvalutaer og valutarestriktioner, der i seks år stort set har blokeret for virksomheders og almindelige argentineres adgang til fremmed valuta. 

Pesoen får lov til at flyde i et interval på 1.000-1.400 peso pr. dollar. Dermed ligger der reelt set også endnu en devaluering af den officielle kurs. Den lukkedes i 1.075, mens den uofficielle kurs var i 1.375.

Mandag åbnede pesoen i fri handel i kurs 1.170 og altså ni procent lavere end i fredags. Det er faktisk bedre end forventet. De argentinske aktier stiger kraftigt, mens renterne falder. 

Tidspunktet for frigivelsen af pesoen skal ses sammen med, at høstsæsonen nærmer sig, hvilket også er tidspunktet, hvor valuta vælter ind i kassen. I år har Argentina den yderligere fordel, at USA og Kinas hankattetoldkamp betyder, at Kina kommer til at købe stort ind af soja, hvede og andre afgrøder fra Argentina og Brasilien i stedet for USA. Milei scorer dermed en umiddelbar gevinst på det, som USA taber.

Hjælpepakken fra IMF er i sig selv lige efter bogen.

IMF har fra første dag øst roser ud over Mileis reformpolitik og noterer da også, at »de argentinske myndigheders håndfaste implementering af stabiliseringsplanen med omdrejningspunkt i et stærkt finansielt anker og omfattende strukturelle reformer har givet et hurtigt fald i inflation, et solidt økonomisk opsving og forbedring i sociale indikatorer«.

Andelen af fattige er faldet til under, hvor den var, da Milei kom til. Der er fremgang i økonomien, hvilket er langt tidligere end forventet.

Og så er inflationen hastigt på vej ned, selvom frigivelsen af flere styrede priser gav et løft i januar. De månedlige prisstigninger har været under fem procent siden maj sidste år, og årsinflationen er nu nede på 118 procent. Det er gået meget hurtigere end forventet at få sænket prisstigningerne, hvilket også hænger sammen med, at Mileis reformer har introduceret mere konkurrence i det argentinske samfund.

De månedlige prisstigninger har været nogenlunde i tråd med faldet i den internationale værdi af den argentinske peso, og det er svært at få priserne i ro, inden pesoen har fundet et niveau, der afspejler markedsforholdene.

Milei og Trump ligger langt fra hinanden

Milei kan ideologisk identificere sig med Trumps angreb på den herskende klasse i hovedstaden og de store nedskæringer i det statslige bureaukrati. Men der hører lighederne også op.

Milei er – eller var – opsat på at være en del af den vestlige familie, som Trump har splintret. Milei tror på frihandel, hvor Trump tror på toldmure. Milei tror på en fri økonomi med hård konkurrence, hvor Trump tror på en klientstat, hvor virksomhederne vender sig mod magthaveren for at få en fordel. Det er præcis det, som Milei har søgt at bekæmpe i Argentina.

Vigtigst af alt er måske forholdet til de offentlige finanser.

Trump og Republikanerne i Kongressen arbejder med en ny runde ufinansierede skattelettelser, oven i de gigantiske underskud, som USA står til at have i al fremtid, hvis man ikke gør noget.

Milei har fra første dag sat balance på de offentlige finanser i centrum og har leveret på det. Det er mange årtier siden, at Argentina sidst havde overskud på de offentlige finanser. Det er ikke mindst pensionisterne, der er blevet ramt på købekraften, mens antallet af statsansatte er blevet nedbragt, og statslige selskaber privatiseret.

Måske hænger forskellene sammen med den erfaring, de to præsidenter kommer med.

Trump har hele sit liv levet med, at alle vil have dollaren, og dermed at USA kan hente billig finansiering i udlandet. Så bliver man måske lidt lad mentalt.

Milei har gang på gang måttet se, hvordan argentinere og omverdenen er flygtet ud af pesoen, fordi der ikke er tillid til den bagvedliggende politik.

Og dermed står vi ved en paradoksal skillevej.

Pesoen kan blive troværdig igen

Mens der nu rejses spørgsmål om troværdigheden i USAs finanspolitik og dermed dollarens værdi, så arbejder Milei benhårdt på at genopbygge tilliden til pesoen. 

Milei gik til valg på at vrage pesoen til fordel for dollar, for at argentinerne igen kan få en troværdig valuta. Nu kan det paradoksalt vise sig, at en succesfuld gennemførelse af reformprogrammet kan gøre pesoen troværdig i sig selv.

Et parlamentsvalg venter forude. Milei har vist sig langt bedre end forventet til at få lovgivningen gennem et parlament, hvor hans eget parti kun har en brøkdel af pladserne.

Men den fortsatte succes afhænger af, at det parlamentariske grundlag styrkes. Her kan Milei vise sig at være sin egen værste fjende. Han har rodet sig ud i en lang række uforcerede fejl – måske fordi han er blevet forblændet af, at det er gået langt bedre, end alle havde troet muligt.

Og som den argentinske avis Buenos Aires Herald påpeger, har også den argentinske motorsav mistet vælgermæssig opbakning ved at lægge sig tæt på en amerikansk præsident, der ligger så langt fra argentinernes sædvanlige let venstreorienterede frisind.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den amerikanske dollar har siden slutningen af Anden Verdenskrig været ankeret i den globale valutahandel. 

Når det stormede ude i den store verden, kunne man søge ly i dollaren, fordi man har haft en grundlæggende stor tillid til den amerikanske økonomi.

Men selv dollaren er slået ud af kurs lige nu – ligesom så meget andet i verdensordenen. Og det er ikke helt uden betydning for Danmark og danskere.

Køb mere for færre euro 

Når man taler om, at dollaren falder i værdi, skal du forestille dig endollarsedlen – den med et portræt af den tidligere præsident, George Washington på forsiden.

Og lad os så bruge euroen som eksempel. Det har betydning for os herhjemme. Det vil være det samme som den danske krone, fordi kronens værdi er låst til euroen.

Når dollaren falder i værdi, bliver det billigere at veksle euro til dollar. Den seneste måned er euroen blevet styrket med 4,67 procent over dollaren. 

Det betyder i praksis, at man for en måned siden for én euro kunne købe 1,09 dollar. I dag kan man for én euro købe 1,13 dollar. 

Når det pludselig bliver billigere at købe dollaren, vil det også sige, at man får flere amerikanske varer for færre euro. Eller danske kroner. 

Det kan komme de private forbrugere til gode, fordi man kan shoppe i USA for billigere penge, men det har ikke så meget at sige for priserne herhjemme, fordi den danske krone er låst op mod euroen, og varers priser derfor ikke i bred udstrækning fastsættes ud fra dollarens værdi.

Normalt et problem for konkurrenceevnen, men …

Svækkelsen er øjensynlig ikke stor, når man har at gøre med småbeløb, men hvis man skalerer det op, vil det svare til, at hvis en europæisk virksomhed har solgt for en milliard dollar, så vil den samme virksomhed alene på grund af valutakursen have »mistet« 40 millioner kroner, når der regnes tilbage til euro. 

Ovenikøbet betyder svækkelsen af dollaren, at det bliver billigere for udenlandske virksomheder at købe amerikanske varer, og det kan på sigt være svække den europæiske og danske konkurrenceevne.

Når dollaren svækkes, bliver det billigere for udenlandske købere at købe amerikanske produkter, og det kan i teorien gøre amerikanske eksportprodukter mere attraktive. 

Men svækkelsen af dollaren indeholder en række mere usædvanlige faktorer, der skaber en kavalkade af konsekvenser, som kan komme den europæiske konkurrenceevne til gode, påpeger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie.

»For det første afspejler dollarens svækkelse en svækket tillid til USA og dermed flyder kapital til Europa. Det er godt for virksomhederne,« forklarer han.

Derudover vil styrkelsen af euroen betyde, at det bliver billigere at importere varer, og at råvarer bliver billigere. 

»Det betyder, at Den Europæiske Centralbank (ECB, red.) kan sætte renten mere ned end ellers, og det betyder, at det bliver billigere af finansiere de store offentlige investeringer og oprustningen,« fortæller Ulrik Bie og påpeger, at netop den store uro betyder, at man i Europa fokuserer på at skabe efterspørgsel internt i unionen.

»Så vi er ikke helt så afhængige af eksport, som vi plejer,« lyder det.