God eftermiddag, kære læser, og velkommen til Business-update!

Weekenden nærmer sig, og selvom toppen af dansk erhvervsliv er på Bornholm til Folkemødet, står det danske medielandskab langtfra stille.

Hermed en overflyvning over nogle af dagens vigtigste erhvervshistorier – mest fra det danske sommerland, men også et par med internationalt udsyn.

God læselyst!

#1 – ATP er gået glip af 555 milliarder kroner med investeringsstrategi

Pensionskæmpen ATP erkender, at deres formue havde været 555 milliarder kroner større, hvis man i slutningen af 2009 havde »satset« alle pengene på aktieindeks rundtom i verden i stedet for sin nuværende investeringsstrategi, hvor obligationer fylder godt op.

Det skriver Børsen ud fra et svar, ATP har givet til Folketinget, efter at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er blevet spurgt af Rasmus Jarlov (K).

ATP forvalter i dag omkring 750 milliarder af danskernes penge, og en række investeringsvalg har været med til at mindske ATPs formue med 200 milliarder kroner siden 2021.

En formue, som ellers helst skal avle så mange penge som muligt til danskernes pensionstilværelse.

#2 – Carlsberg tager »geværgreb« om deres klimapåvirkning

Carlsbergs topchef, Jacob Aarup, har fra Folkemødet på Bornholm – sjovt nok – netop lanceret Carlsbergs nye øl med navnet Grobund. Det skriver Finans.

Øllen er virkeliggørelsen af Carlsbergs 30-dobling af indkøb af regenerativ dyrket bygmalt. Det dækker over, at produktionen bygger på nye og bæredygtige produktionsmetoder. 

»Vi har forpligtet os til, at vi vil tage Carlsberg til net zero (CO₂-neutralitet, red.) i 2040. Og der er ikke nogen som helst sandsynlighed for, at vi kan blive en CO₂-neutral virksomhed i 2040, hvis ikke vi går ind og tager et ordentligt geværgreb omkring hele vores landbrugseksponering,« siger han fra Allinge.

Jacob Aarup har tidligere forsøgt at råbe dansk landbrug op i Finans i forhold til deres klimapåvirkning og modstand over for nye måder at drive dansk landbrug på. Nu har piben fået en anden lyd.

»Det er ikke længere et opråb. Det er en hyldest til dansk landbrug,« siger Jacob Aarup-Andersen.

#3 – Ryanair indfører bøder til passagerer med »dårlig opførsel«

Flyselskabet Ryanair forsøger nu at afskrække flypassagerer fra at te sig åndssvagt på deres fly ved at indføre en bøde på 500 pund – svarende til 4.400 kroner til passagerer, der opfører sig særligt uregerligt. Det skriver B.T.

Man skal dog opføre sig temmelig dårligt, før bøden bliver relevant, bemærker flyselskabet i den pressemeddelelse, der er udsendt. Den mulighed vil nemlig kun blive aktuel, hvis en passagers opførsel tvinger flyselskabet til at sætte vedkommende af flyet.

I visse tilfælde kan passagerers opførsel tvinge flyet til at blive omdirigeret – en dyr affære for flyselskabet. Hvis det sker, vil selskabet desuden rejse krav om civil erstatning mod den eller de ansvarlige passagerer, lyder det.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Boligøkonom: Her er den nye solskinshistorie på boligmarkedet

Alle boligpriserne spurter afsted. Nu løber én boligtype hurtigere i provinsen end i hovedstaden og krydser et nyt højdespring. 

Læs artiklen her.

B: Nye problemer rammer populære Tesla-modeller

Slør i rat og hjulophæng udgør en sikkerhedsrisiko og betyder, at bilerne risikerer ikke at bestå et bilsyn. FDM anbefaler at få bilerne testet uvildigt, inden garantien udløber.

Læs artiklen her.

C: Filmgiganter sagsøger selskab bag kunstig intelligens for »bundløs plagiering«

Disney og Universal har lagt sag an mod Midjourney for misbrug af masser af kendte figurer.

Læs historien her.

Tak for at læse med!

Selskabet bag en af de første populære kunstige intelligenser til at skabe egne billeder og illustrationer er nu blevet sagsøgt for »bundløs plagiering« af to af de helt tunge drenge.

Walt Disney-koncernen har sammen med filmselskabet Universal, der er ejet af tv-kæden Comcast, lagt sag an mod Midjourney for grove overtrædelser af ophavsretslovgivningen.

De to filmselskaber anklager Midjourney for – uden tilladelse – at have piratkopieret mange af deres kendte figurer som Darth Vader fra »Stjernekrigen«, Elsa fra »Frost« og minions fra »Grusomme mig«, skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Midjourneys billedgenerator kan fremstille billeder ud fra de stikord, som man angiver, og blandt mange eksempler fra de to filmstudier er også Yoda fra »Stjernekrigen«, Marvels superhelte Edderkoppen og Den utrolige Hulk, Bart Simpson, Shrek og Buzz Lightyear.

Disney og Universal hævder, at Midjourney i 2024 alene tjente 300 millioner dollar (1,96 milliarder kroner), og at Midjourney snart ventes at være klar med en ny funktion, hvorigennem man kan skabe sine egne film ved brug af kunstig intelligens.

Filmselskaber bruger selv kunstig intelligens

Filmselskaberne har ophavsret til deres kendte figurer, som derfor ikke må anvendes uden forudgående tilladelse. Filmselskaberne selv anvender kunstig intelligens, når de producerer nye film, men de er meget bekymrede for, at deres varemærker bliver misbrugt.

Nogle af de kendteste eksempler på brug af kunstig intelligens i film og tv-produktioner er foryngelsen af skuespillerne Tom Hanks og Harrison Ford, men kunstig intelligens har også været anvendt til at ændre på kendte skuespilleres stemmer.

Ifølge Universals juridiske direktør, Kim Harris, kommer retssagen for »at beskytte alle de kunstneres hårde arbejde, som underholder og inspirerer os, og den betydelige investering, som vi foretager i vores indhold«.

Den amerikanske filmbrancheorganisation Motion Picture Association bakker retssagen op. Direktør Charles Rivkin fastslår i en udtalelse, at »stærk ophavsretsbeskyttelse er rygraden i vores branche«.

Flere eksperter påpeger, at det generelt anerkendes, at kreativitet kan bygge på andre værker, så længe det tilfører noget nyt. Her er der dog tilsyneladende tale om, at de kendte figurer indgår nærmest direkte i de billeder, som Midjourneys kunstige intelligens fremstiller på kommando.

Midjourney har hjemsted i San Francisco på den amerikanske vestkyst og består efter egne oplysninger af et par håndfulde ansatte. I spidsen sidder David Holz, som tidligere stod bag et firma, der producerede sensorer, og stiftede firmaet i 2021. Midjourney tjener penge ved at give betalingsadgang til sin fulde tjeneste.

Midjourney har ikke reageret på henvendelser fra hverken BBC eller Reuters.

»Vores aftale med Kina er på plads, klar til den endelige godkendelse fra præsident Xi og mig.«

Sådan lød det onsdag fra USAs præsident, Donald Trump på hans eget sociale medie, Truth Social, efter to dages intense forhandlinger mellem de to lande i London for at få toldkrigen under kontrol.

Men aftalen, som vil fjerne kinesiske eksportbegrænsninger på sjældne jordarter, som er afgørende ingredienser i al elektronik, og tillade kinesiske studerende adgang til amerikanske universiteter, får allerede nu nakkehårene til at rejse sig hos mange.

Vestlige virksomheder siger, at Kina kræver følsomme forretningsoplysninger til gengæld for de sjældne jordarter og magneter. Det skaber bekymring for muligt misbrug af data og afsløring af handelshemmeligheder, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Kinas handelsministerium kræver nemlig detaljer om produktionen og fortrolige lister over kunder som en del af godkendelsesprocessen for at få adgang til de kritiske mineraler og magneter, som, blandt meget andet, anvendes i elektronik som smartphones, elbilmotorer, vindmøller og kampfly.

»Det handler om, at Kina får oplysninger officielt frem for at forsøge at stjæle dem,« siger Frank Eckard, der er topchef for den tyske magnetproducent Magnosphere, til avisen.

Sidder på 70 procent

Kina indførte i april yderligere begrænsninger på sin eksport af de sjældne jordarter, som modsvar på Donald Trumps straftoldsatser mod Kina. I forvejen havde Kina begrænset eksporten af en række eftertragtede mineraler.

De sjældne jordarter er vanskelige at udvinde uden store omkostninger og på en miljøvenlig måde, og Kina sidder på noget nær et globalt monopol på behandling af materialerne. 

Kina står for udvindingen af 70 procent af alle sjældne jordarter. Det er her, at 87 procent af al behandling i verden sker, og her raffineres hele 91 procent af alle sjældne jordarter.

Med London-aftalen lukker Kina igen op for leverancerne, hvilket USA har haft som topprioritet, men Kina har ikke sagt, at eksportbegrænsningerne forsvinder helt, og det fremgår heller ikke, om aftalen vil påvirke godkendelsesprocessen.

Lige nu skal udenlandske virksomheder aflevere omfattende oplysninger om deres arbejde, arbejdsstyrken, programmer, der anvendes, og produkterne. Desuden kan de blive bedt om at aflevere billeder af produkter, produktionsfaciliteter og om tidligere handelsforbindelser.

»De efterspørger en masse ting, virkelig en masse ting,« konstaterer Andrea Pratesi, der er ansvarlig for forsyningskæden hos den italienske højttalerproducent B&C Speakers.

Han har måttet indsende billeder og en film af produktionsfaciliteterne samt aflevere oplysninger om virksomhedens marked, navne på kunder og nogle ordresedler, hvor kundernes navne er anonymiseret. Foreløbig er to af tre godkendelser i hus.

Frygten for en optrapning af konflikten mellem USA og Iran får olieprisen til at stige.

Onsdag steg prisen på en tønde råolie med fire procent, til det højeste niveau siden april, da den kortvarigt nåede op over 70 dollar pr. tønde, men torsdag morgen faldt den igen med 0,4 procent til 69,47 dollar pr. tønde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere analytikere vurderede, at den store stigning var en »overreaktion« som følge af stor nervøsitet på markedet.

Stigningerne kom, efter at USAs præsident, Donald Trump, meddelte, at USA flytter udsendt personale i ikke-afgørende stillinger væk fra Mellemøsten.

»De bliver flyttet væk, fordi det er et farligt sted, og vi må se, hvad der sker,« sagde han.

Delvis evakuering af ambassade

USA forbereder en delvis evakuering af sin ambassade i Irak. Irak er den næststørste producent af råolie efter Saudi-Arabien i olieorganisationen OPEC.

Donald Trump erklærede sig samtidig »mindre overbevist« om at kunne få en atomaftale i stand med Iran trods igangværende samtaler mellem de to lande.

USA har advaret om, at militære løsninger vil blive overvejet for at forhindre Iran i at sikre sig atomvåben, skriver Financial Times. Det fik onsdag Irans forsvarsminister, Aziz Nasirzadeh, til at meddele, at Iran vil gå efter amerikansk militær i området som svar på ethvert angreb »uden tøven«.

Donald Trump har tidligere givet Iran 60 dage til at få en atomaftale på plads. Den frist udløber torsdag, men USAs særlige udsending, Steve Witkoff, skal på søndag mødes med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i Oman til en sjette forhandlingsrunde.

Mange af de Tesla-biler, som danskerne har købt flest af, har slør i både rat og hjulophæng. Det skaber risiko for, at bilerne ikke kan komme igennem et bilsyn.

Det viser henvendelser til bilorganisationen FDMs rådgivning og resultater fra FDMs testcentre i forbindelse med bilsyn og garantitest.

Problemer med slør i ratstammen og baghjulsophænget rammer Model 3, som knap 37.000 danske bilister kører rundt i, og Model Y, som omkring 40.000 har købt herhjemme. FDM anbefaler derfor Tesla-ejerne at få bilerne testet af en uvildig, inden garantien på bilerne udløber.

Bilorganisationen kunne tidligere i år fortælle, at knap hver fjerde Model 3 årgang 2020, som i 2024 var til syn for første gang, dumpede på grund af blandt andet væsentligt slør i de vigtige dele.

Sløret er så voldsomt, at rattet i mange Tesla-biler kan rykkes fra side til side og op og ned.

»Slør i hjulophæng og styretøj er noget, vi normalt først ser på ældre biler, som har kørt mange kilometer. Men med de to Tesla-modeller er der tale om nyere biler, og det er for tidligt, at der allerede opstår væsentligt slør her. Når der er grund til bekymring, skyldes det, at det er komponenter, der har betydning for sikkerheden, og derfor dumper vi dem til syn,« siger Lone Otto, der er områdechef i FDMs tekniske rådgivning.

Styrelse: Tesla skal synes som alle andre biler

FDM har i længere tid været i dialog med Tesla, som ikke anerkender, at sløret skulle være et problem. Tesla vil dog nu udarbejde en ny metode til at måle slør på bilerne under belastning, oplyser FDM.

Færdselsstyrelsen har på et møde med FDM påpeget, at biler fra Tesla skal synes ud fra samme krav og metoder som alle andre biler.

Tesla giver garanti på fire år, svarende til 80.000 kilometer, og der er en reklamationsfrist på to år. FDM mener, at der er tale om en mangel i købelovens forstand.

Tesla har tidligere været danskernes favoritbilmærke. Det har ændret sig markant, siden Tesla-topchef og -storejer Elon Musk begyndte at blande sig i amerikansk politik og gik ind på Donald Trumps side.

Tesla-salget er faldet markant i Danmark og i store dele af verden, og Tesla har i januar-maj 2025 kun solgt 2.470 biler i Danmark, svarende til 3,5 procent af det samlede nybilsalg, mod en andel på 7,8 procent i samme periode i 2024, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Tesla ligger nu som nummer 11 på listen over de mest solgte bilmærker i Danmark. Volkswagen/VW topper med en markedsandel på 16,9 procent.

Spørger man Lars Sandahl Sørensen, vil en af de sandheder, vi går og fortæller hinanden, snart blive en løgn.

Derfor opfordrer han som topchef i erhvervsorganisationen Dansk Industri politikerne på Christiansborg til at skride til handling.

For truslen er nært forestående, hvis der ikke investeres i den forskning og udvikling af teknologi, der skal sikre morgendagens velstand og position på det geopolitiske skakbræt.

Alternativet er, at Danmark sammen med Europa bliver en lus mellem to negle. Kina og USA.

Et sandsynligt scenario, som talrige erhvervsbosser og politikere og ikke mindst den tidligere europæiske centralbankchef og italienske statsleder Mario Draghi også har identificeret.

Europa sakker bagud, og der er behov for massive investeringer, lød det fra Draghi i hans stærkt omtalte rapport, der siden er blevet pensum for europæiske teknokrater.

Og Danmark er ingen undtagelse, anfører Lars Sandahl Sørensen, der mener, at vi befinder os på en brændende platform.

Mens det tidligere har været muligt at forlade sig på kinesisk og amerikansk teknologi, er vi nødt til at kunne stå på egne ben i en geopolitisk virkelighed, hvor der er behov for at kunne tage vare på egen sikkerhed, øge produktiviteten, skabe konkurrenceevne og sikre kvalificeret arbejdskraft, lyder det.

»De her centrale samfundsforhold – som er afgørende for, at vi har et sundt, stærkt, velstående velfærdssamfund – er fuldstændig afhængige af nye teknologier,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Men selvom vi vil og har forudsætningerne for at løse problemet, gør vi det ikke, konkluderer han:

»Når vi har brystet os af at være blandt de mest digitaliserede samfund i verden, er det sandt. Problemet er bare, at det ikke er sandt ret meget længere.«

Kina og USA vinder

Derfor lancerer Dansk Industri nu et politisk udspil med en række forslag til, hvordan en nuværende pulje på fem milliarder forskningskroner skal omfordeles.

Udspillet indbefatter blandt andet, at staten, ifølge Sandahl, bør støtte teknologiforskning på universiteterne med én milliard kroner og investere samme beløb i udviklingen af forsvarsteknologi.

Derudover skal Innovationsfonden, som investerer statsmidler i forskning og iværksætteri, støttes med tre milliarder kroner. 

For nuværende har fonden 7,7 milliarder under forvaltning. Sidste år uddelte den to milliarder kroner.

Det er tiltag, der ifølge Lars Sandahl Sørensen vil betyde, at Danmark vil kunne »rykke hurtigere og stærkere«, men som blot vil være en del af løsningen på den store hovedpine, understreger han.

Danmark skal med andre ord gøre sit til at genvinde tidligere tiders europæiske styrkeposition.

For der er en lang række lande, der er betydeligt foran, når det kommer til udviklingen og brugen af ny teknologi.

Mens man i Kina med massiv statsstøtte giver landets virksomheder konkurrencefordele, har amerikanerne med blandt andet skatterabatter forsøgt at gøre det endnu mere attraktivt at investere over Atlanten.

Og Europa investerer markant mindre i forskning og udvikling end Kina og USA, viser tal fra organisationen OECD. Mens de globale stormagter investerer hver knap 1.000 milliarder dollar, investeres der i EU omkring det halve.

Målt på bnp er billedet det samme. Selvom Danmark ligger højere end det europæiske gennemsnit, bruger både USA og Kina en langt større andel af de offentlige finanser på forskning og udvikling.

Resultatet af de to strategier ses tydeligt i en analyse fra den australske tænketank ASPI.

Tænketanken har kortlagt forskellige landes positioner og fremskridt inden for 44 – såkaldt kritiske – nye teknologier. Her er USA eller Kina i front, og ud af de 44 teknologier er Europa ikke førende på én eneste.

»Vi er dybt afhængige af teknologiudviklingen i USA og Kina. Europa står et virkeligt dårligt sted lige nu,« siger Lars Sandahl.

»Vi er ikke dummere«

Politikerne bør »fokusere og prioritere hårdere«, lyder opsangen fra erhvervsbossen, der understreger, at de fem milliarder, Dansk Industri ønsker øremærket, ikke er nye penge.

Midlerne skal komme fra de frie midler i forskningsreserven, og ved at der går lidt færre penge til den såkaldte frie forskning og basismidler end sidste år.

Nærmere kommer Dansk Industri det ikke.

»Det gælder om, at vi ikke spreder de ret store forskningsbeløb ud til alverdens ting og sager. Hvis man vil lidt af det hele, får man ofte ikke noget. Vi står et helt andet sted i forhold til den teknologiske udvikling og geopolitiske situation. Derfor bliver vi nødt til at prioritere endnu hårdere, end vi har været vant til,« siger Lars Sandahl.

Og det burde kunne lade sig gøre.

For Lars Sandahl mener, at Danmark har alle forudsætninger for at kunne løse det problem, som han og mange andre har identificeret.

»Det er jo ikke, fordi vi er dummere. Vi er meget dygtige, men vi fokuserer ikke nok. En ting er at udvikle nye teknologier, noget andet er evnen til at bruge det,« siger han.

Det er de til gengæld i USA og Kina, og det er forklaringen på, at amerikanske og kinesiske selskaber stikker af, når det kommer til innovation.

Lars Sandahl forventer derfor, at opråbet og det politiske udspil vil vinde genklang på Christiansborg.

»Jeg håber og regner med, at det bliver modtaget som et meget seriøst og vigtigt indspil i den debat, der handler om, hvordan vi bruger Danmarks forskningsmidler,« siger han.

Vil gå ud over anden forskning

Berlingske har henvendt sig til de tre regeringspartier, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet, og efterspurgt en kommentar til omfordelingen af forskningsmidler.

Socialdemokratiet er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser, men uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fra Moderaterne vil gerne kommentere udspillet.

Hun er grundlæggende enig i analysen og mener, at mange af de teknologier, der sættes fokus på, er vigtige at investere i.

Her tænker Christina Egelund særligt på de kritiske teknologier, der styrker Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed, fortæller hun:

»Det er også derfor, at vi i forvejen i år afsætter 1,2 milliarder til forskning i de teknologier, som Dansk Industri peger på,« understreger hun og refererer til det nyåbnede center for kunstig intelligens og en ny rumstrategi og til, at der afsættes midler til forskning i halvlederteknologi og mikrochip.

»Der skal Danmark melde sig ind i kampen for at være helt i front,« siger hun.

Ministeren siger, at der skal rettes yderligere fokus på området, men advarer kraftigt imod, at et øget fokus på udvikling af teknologi skal finansieres via de frie forskningsmidler, sådan som Lars Sandahl Sørensen foreslår.

»Uanset, at der helt sikkert er vigtige kritiske teknologier, som vi skal investere i, skal der også stadigvæk være finansiering til den fri, nysgerrighedsdrevne forskning, som er uden politisk bestilling eller erhvervsmæssig bestilling,« siger hun.

Mens Dansk Industri mener, at den geopolitiske situation kræver benhård prioritering, mener ministeren, at der skal være plads til et »både og«.

»Vi er nødt til at kigge på verden med to øjne og ikke ét,« siger hun og fortæller, at hun har svært ved at se, hvilken forskning den hårde prioritering fra Dansk Industris side skal være på bekostning af.

»Det er klart, at man ikke kan investere fem milliarder i noget, uden at det går ud over noget andet. Der vil jeg se frem til at gå i dialog med Dansk Industri om, hvor det er, de ser for sig, at man skal skære i forskningsprioriteterne,« siger hun.

Hos Venstre er man positive over for Dansk Industri forslag og mener, at de aktuelle forhold « giver anledning til drøftelse af, hvordan vi fordeler ressourcerne, når det kommer til forskning«.

»Danmark og Europa står over for nogle kæmpe udfordringer, og den nye geopolitiske situation kræver også noget nyt,« skriver finansordfører Hans Andersen i en kommentar.

Godeftermiddag,

Selvom mange af de personer, der normalt fylder i nyhederne, i disse timer er på vej mod Bornholm til årets folkemøde, er der stadig gang i dansk erhvervsliv.

Som sædvanlig har vi udvalgt dagens mest interessante businessnyheder. Vi begynder med seneste nyt fra handelskrigsfronten.

#1: Våbenhvile i handelskrig forhandlet på plads i London

USA og Kina er blevet enige om rammerne for at holde »våbenhvile« i handelskrigen mellem de to lande. Det skriver Financial Times og en række andre medier.

Våbenhvilen kommer efter to dages maratonforhandlinger i London og kommer i kølvandet på en aftale, de to stridende parter indgik i Genève i maj om at skrue ned for spændingerne.

Især to knaster har været svære at komme omkring, nemlig Kinas eksport af sjældne jordarter og USAs eksportkontroller, skriver Financial Times.

Det er fortsat sparsomt med detaljer, men USAs handelsminister, Howard Lutnick, siger ifølge mediet, at »spørgsmålet om sjældne jordarter og magneter vil blive løst inden for rammen (aftalen, red.)«.

Han sagde også, at USAs eksportrestriktioner vil blive gennemført, hvis ikke de sjældne jordarter bliver eksporteret til USA. Tidligere har USA antydet, at restriktioner på eksporten af computerchip til Kina også vil blive lempet, hvis Kina vil sende sjældne jordarter til USA.

Det er nu op til USAs præsident, Donald Trump, og hans kinesiske kollega, Xi, at godkende aftalen.

Rammeaftalen lander samme dag, som amerikanske inflationstal igen overrasker positivt, fordi de ikke stiger helt så meget som ventet. 

#2: Novo Nordisk bliver kunde hos ejerens ai-supercomputer, Gefion

Novo Nordisk er blevet kunde hos ai-supercomputeren Gefion, som til daglig drives af Danish Center for AI Innovation (DCAI).

Det oplyser DCAI i en pressemeddelelse.

Dermed får Novo Nordisk adgang til Gefions computerkapacitet til at behandle gigantiske datasæt i jagten på nye lægemiddelkandidater og udviklingen af ny medicin.

Novo Nordisk håber at kunne sætte yderligere fart i opdagelsen af nye banebrydende behandlinger og fremskynde udviklingen af nye lægemidler ved at kombinere selskabets viden inden for udvikling af medicin med NVIDIAs banebrydende teknologi, skriver DCAI.

Virksomheden har også etableret et partnerskab med NVIDIA for at udvikle såkaldte »tilpassede modeller« til tidlig forskning og opdagelse.

»Gefion vil gøre det muligt for os at tage fat på beregningstunge udfordringer som ai-baseret proteinengineering og biologiske modeller. Ai-modeller kan nu skabes og anvendes til at løse kritiske problemer inden for anvendt videnskab,« udtaler Lars Fogh Iversen, Senior Vice President for External and Exploratory Innovation hos Novo Nordisk.

»Vi er stadig i en læringsfase, men mulighederne er enorme,« tilføjer han.

Danmark overhalede i 2023 alle i jagten på at få en supercomputer til landet, takket være en stor, såkaldt filantropisk donation fra Novo Nordisk Fonden og fondens hjælp i øvrigt.

Fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, sagde i marts sidste år til Berlingske, at Novo Nordisk har mulighed for at købe sig ind på den nye supercomputer og søge om adgang på markedsvilkår og »på lige fod med alle andre.«

#3: Lehrmann fra »Løvens Hule« er blevet milliardær

Den danske erhvervsmand, investor, iværksætter og tv-personlighed Jan Lehrmann kan nu tilføje milliardær til den efterhånden lange liste af imponerende titler. Det skriver Finans.

Et dugfriskt regnskab fra hans private holdingselskab Lehrmann Family viser, at han gennem selskabet ikke blot har tjent 300 mio. kr. i løbet af 2024, men også opbygget sig en egenkapital på intet mindre end 1,2 mia. kr.

»Det har været et rigtigt godt år for vores investeringsselskab, Lehrmann Family. Jeg vil gerne takke de virksomheder, vi har investeret i, for det gode samarbejde og flotte resultater,« siger Jan Lehrmann om resultatet.

Han ønsker imidlertid ikke at uddybe regnskab eller resultat nærmere.

Det er gennem selskabet Lehrmann Family, at Jan Lehrmann har lavet mange af sine store investeringer. Det er da også reguleringer af værdipapirerne, der trækker overskuddet gevaldigt op, med en stigning på lidt under 300 mio. kr.

Det svarer næsten til stigningen i overskuddet, som er gået fra 50 mio. kr. i 2023 til 299,7 mio. kr. i 2024.

Det samme gør sig gældende for egenkapitalen, som også er steget med knap 300 mio. kr. og nu har rundet milliardmilepælen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Trump strammer grebet og gør klar til at straffe danske virksomheder – kan koste danskerne milliarder

Donald Trump skifter nu våben og står klar til at give danske virksomheder og investorer skattesmæk. For en ellers undseelig del af Trumps »big beautiful bill« er en ny eskalering af handelskrigen, der kan koste danskerne dyrt.

Læs historien her. Læs også Thomas Bernt Henriksens kommentar her.

Lækket udtalelse fra politiet om bandemedlem får kritik af juraprofessor: »Det her er under niveau«

Retsordfører har forgæves forsøgt at få ministre til at svare på, om politiets »hjemmestrikkede« udtalelse om et bandemedlem er gyldig, når den hverken er objektiv eller skrevet på officielt papir. Nu vil formanden for retsudvalget tage sagen op med ministeren.

Læs Vibe Hyltofts artikel her.

Verdensbanken: Værste årti for global vækst siden 1960erne

Der er udsigt til, at verdens økonomi vil opleve den laveste vækst siden 1960erne som følge af Donald Trumps handelskrig. Sådan lyder meldingen fra Verdensbanken, som har til opgave at bekæmpe fattigdom, i en ny prognose, »Global Economic Prospects«.

Læs Thomas Breinstrups artikel her.

Tak for, at du læste med!

Regningen for at sikre mobilnet og faste internetforbindelser langt bedre mod hackerangreb og fysisk sabotage vokser konstant, mens teleselskaberne samtidig kæmper for at tjene penge.

Derfor håber de, at Danmark som kommende formand for EU fra 1. juli vil bane vejen for flere opkøb, så der fremover vil være færre, men større teleselskaber.

Sådan lyder det samstemmende fra topcheferne for de fem store danske teleselskaber: Norlys, Nuuday, TDC Net, Telenor og 3.

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) føler sig imidlertid ikke sikker på, at en konsolidering med færre selskaber er godt. Hun frygter stigende priser og dårligere kvalitet for forbrugerne.

Det stod klart, da den europæiske telebranche med danske Teleindustrien som tovholder satte hinanden og to danske ministre stævne tirsdag for at drøfte, hvad det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025 bør arbejde for.

Frygter højere priser og lavere kvalitet

Her fastslog Caroline Stage Olsen, at »en digital infrastruktur af høj kvalitet, som er sikker og modstandsdygtig, er afgørende for EUs konkurrenceevne, især i den nuværende situation«.

Danmark vil fokusere på både at tage et solidt greb i nakken på de amerikanske teknologigiganter for at beskytte børn og unge bedre samt »fokusere på at mindske de regulatoriske udfordringer for at sikre innovation og investeringer, for her halter Europa bagud«.

»Jeg er dog bekymret for, at en konsolidering kan føre til færre investeringer og højere priser, så slutbrugerne betaler mere og får lavere kvalitet,« sagde hun, samtidig med at hun anerkendte, at teleselskaberne i Danmark de seneste år har investeret omkring ti milliarder kroner i at udvide og opdatere deres netværk.

Morten Christiansen, der er topchef for 3 i Danmark, Sverige og Østrig, erklærede sig helt enig i, at børn og teenagere skal beskyttes mod amerikanske teknologigiganter.

»Det skal stoppes – ligesom cigaretter og alkohol ikke hører hjemme i en børnehave. Jeg er også meget enig i, at regler, administration og regulering skal reduceres. Det vil bare ikke løse vores største problem – at indtægterne falder, mens markederne ikke vokser. Vi er nødt til at fokusere på at sikre vores samfund. Uden energi kan man ikke gøre meget, uden kommunikation kan man ikke gennemføre transaktioner, og så stopper alt. Vi skal sikre modstandsdygtighed og sikkerhed i vores infrastruktur. Det kræver færre, større og stærkere selskaber,« fastslog han.

Både Norlys' topchef, Gert Vinther Jørgensen, Nuudays topchef, Christian Thrane, TDC Nets topchef, Michel Jumeau, og Telenors topchef, Lars Thomsen, bakkede op om, at det skal gøres lettere for selskaber at fusionere, så der fortsat er råd til at udbygge dækningen med mobile og faste net, opgradere dem med den nyeste tilgængelige teknologi – i øjeblikket gøre dem i stand til at håndtere kunstig intelligens – og sikre dem mod hackere og sabotage.

Teletopchef: Næsten umuligt at overleve

Alle teleselskabernes forsøg på at købe hinanden op og slå sig sammen i Danmark, er hidtil blevet bremset af konkurrencemyndigheder herhjemme og i EU, selvom alle erkender, at det er for meget med fire store selskaber og tre mobilnet i et land med nu seks millioner indbyggere.

I gennemsnit har europæiske mobilselskaber seks-syv millioner kunder – i USA i snit 130 millioner mobilkunder.

»Det er næsten umuligt at overleve med så få kunder herhjemme. Det er beundringsværdigt med så stort fokus på slutbrugerpriserne, men det kan ikke være alt. En konsolidering vil medføre store omkostningsreduktioner, som vil give plads til at investere, og vi skal investere, med de trusler vi står over for. Så vi skal have færre og stærkere spillere,« fastslog Morten Christiansen, der selv kan mønstre 1,66 millioner mobilkunder i Danmark.

Han henviste til 3s nylige fusion med Vodafone i Storbritannien, hvor man for at få myndighedernes velsignelse til at skabe landets største mobilselskab forpligtede sig til at fastholde brugerpriserne på samme niveau i tre år.

Lars Thomsen fra Telenor fokuserede på, at EUs 27 medlemslande »indfører den regulering, der vedtages, på hver sin måde«, hvilket gør det svært for teleselskaber som norskejede Telenor, der allerede arbejder i flere lande.

Ifølge Renate Nikolay, som er den tyske vicegeneralsekretær for EUs telemyndighed DG Connect under EU-Kommissionen, er man netop nu i gang med en stor analyse, der i november 2025 skal munde ud i en digital handlingsplan, der skal sikre, at Europa rykker solidt fremad.

»Vi mangler et samlet telemarked, og det står klart, at den digitale infrastruktur er nøgleingrediensen for den fremtidige konkurrenceevne,« sagde hun.

Minister: Alt afhænger af el og en dataforbindelse

EUs fokus er på at sikre, at for eksempel funktioner og tjenester, der bruger kunstig intelligens, kan fungere overalt, uanset om det er i en storby eller på en ø, at infrastrukturen i EU bliver modstandsdygtig mod alle trusler, og at reglerne på teleområdet forenkles.

»De er lavet, da vi havde monopoler. Vi ønsker at gøre dem langt enklere. For 25 år siden opbyggede man en myndighedsstruktur på et tungt reguleret marked. Vi skal se på, om det stadig er nødvendigt, at teleområdet er så tungt reguleret. Konkurrencen skal sikres, men vi skal arbejde sammen i stedet for at gøre tingene på 27 forskellige måder,« fastslog Renate Nikolay om, hvad hun beskrev som »en ret omfattende digital omnibuspakke, der er en del af et bredere »fitnesscheck««.

Torsten Schack Pedersen (V), der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, glædede sig over, at »Danmark er et af de mest udviklede digitale lande«.

»Det giver store fordele, men alt afhænger af to ting: el og en dataforbindelse. Telesektoren er en fundamental del af beredskabet, en nøglespiller – her forbindes vi i dagligdagen og ved kriser. Men sikkerhedssituationen er udfordrende, og det kan få store konsekvenser for samfundet at blive ramt af hybrid krigsførsel, cyberangreb med mere. Telesektoren er første forsvarslinje til at beskytte forbindelser og vigtige data, som ikke må falde i forkerte hænder,« sagde ministeren.

Derfor er der brug for store investeringer til »bedre netværk, bedre vækning og ny teknologi, men også til at sikre, at netværkene er robuste og modstandsdygtige«, påpegede han og henviste til det nylige strømnedbrud i Spanien og Portugal og det store mobilnedbrud herhjemme hos TDC Net i november 2024.

Den nye EU-kommission, som tiltrådte i november 2024, har givet udtryk for, at den fremover vil være mindre tilbøjelig til at sætte hælene i over for fusioner generelt.

Herhjemme satser den australske kapitalfond Macquaries på at få lov til at købe pensionskasserne ATP, PFA og PKA ud af TDC-koncernen og siden – ifølge analytikere – sælge den i småbidder til konkurrenterne. Her vil en mildere myndighedsholdning gøre et salg lettere.

Elon Musk skriver onsdag på X, at nogle af hans opslag i sidste uge om Donald Trump »gik for langt«.

Og den udmelding fra Tesla-bossen er »ekstremt opsigtsvækkende«, siger Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator:

»Elon Musk svømmer pludselig rygcrawl i den krig mod Trump, han selv har startet.«

Allerede i weekenden slettede Elon Musk blandt andet sit opslag om, at Donald Trump er nævnt i de dokumenter i Epstein-sagen, der drejede sig om påstået omfattende misbrug af mindreårige. 

Og mandag og tirsdag fortsatte Musk sin opblødning over for Trump-administrationen ved blandt andet at støtte op om dens tiltag vedrørende urolighederne i Los Angeles. 

Det er altså noget af en kovending, verdens rigeste mand er i færd med.

»Man kan kun forstå Musks rygcrawl som et udtryk for, at han enten er blevet banket på plads af magtfulde personer i Trumps administration eller har erkendt, at det vil koste ham og hans selskaber dyrt at føre krig mod den føderale regering,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Musk »sejler rundt« 

Dyrt var det i hvert fald torsdag i sidste uge, hvor opgøret mellem Trump og Musk fik Tesla-aktien til at dykke med 14 procent på én dag. Det svarede til et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar, eller tæt på 1.000 milliarder kroner. 

Thomas Bernt Henriksen mener, at Musks handlinger er et »pinagtigt maskefald«. 

»Billedet af den visionære og innovative milliardær er kollapset og erstattet af billedet af en forstyrret sjæl, som sejler rundt i sine synspunkter og angreb,« siger han. 

Investorerne ser dog ud til i nogen grad at have genfundet tilliden til i hvert fald Tesla. 

For fra lavpunktet torsdag til markedets lukning tirsdag steg Tesla-aktien samlet med 14,5 procent. 

Teslas aktiekurs er dog stadig 10 procent lavere end den seneste måneds højdepunkt, 27. maj.

I formarkedet ser det ud til, at kursen vil stige yderligere knap to procent – hvorfor Musks rygcrawl ser ud til at have en positiv, men ikke eksplosiv, effekt på tilliden. 

USAs finansminister, Scott Bessent, bliver nu kørt i stilling som mulig ny nationalbankdirektør.

En voksende skare af rådgivere i og uden for Donald Trumps regering skubber ifølge nyhedsbureauet Bloomberg på for, at Scott Bessent skal overtage posten efter Jerome Powell, hvis embedsperiode udløber i maj 2026.

Donald Trump sagde i sidste uge, at han »meget snart« vil sætte navn på, hvem der skal have posten.

Med i opløbet er angiveligt Kevin Warsh, som Trump havde i kikkerten til finansministerposten, efter at han i november 2024 vandt præsidentvalget.

»Jeg har det bedste job i Washington. Præsidenten vil afgøre, hvem der er bedst for økonomien og det amerikanske folk,« siger Scott Bessent i en kommentar til forlydenderne.

Det Hvide Hus har afvist, at der skulle være noget om snakken.

Den 62-årige finansminister var før sin udnævnelse partner i kapitalfonden Soros Fund Management. Han står lige nu i spidsen for Trumps toldkrig mod resten af verden.

»En stor taber«

Donald Trump har gentagne gange været verbalt efter Jerome Powell, der nægter at danse efter præsidentens pibe og ikke vil sænke renterne, før der er økonomisk grund til det.

Nationalbanken, som officielt hedder Federal Reserve (forkortet Fed), har holdt renterne uændrede i 2025 ud fra argumenter om, at tålmodighed er vigtig midt i den økonomiske usikkerhed, som toldkrigen har udløst.

Trump har undervejs i ordstridighederne blandt andet kaldt Powell for »en stor taber«.

Jerome Powell, der er 72 år, har været nationalbankdirektør siden februar 2018. Det var Donald Trump, der udpegede ham.

Tilbage i november 2024 fastslog Jerome Powell, at han ikke vil træde tilbage, hvis Trump som ny præsident skulle bede ham om det – simpelthen fordi det er »ikke tilladt efter loven«.

Ifølge Bloomberg er de formelle jobsamtaler til posten som ny nationalbankdirektør endnu ikke begyndt. Normalt vil finansministeren spille en nøglerolle i ansættelsen.

Det er USAs senat, der skal godkende udnævnelsen af en ny nationalbankdirektør. Denne skal forinden bevise, at nationalbankens uafhængighed af det politiske system forbliver intakt.